Lady’s cup 2023

Lørdag d. 22. april optog vi igen den gamle tradition, Lady’s cup. Som titlen siger deltog der kun kvinder i konkurrencen, og der var 10 af slagsen. Det var ikke de store fangsters dag hvad antal angår. 3. pladsen blev landet af Pia Olesen. Det var en ørred på 0,940 kg. Hun fik 2 x 3-timers fiskekort til søen, sponseret af Gøttrup Put and Take. Nr. 2 blev Dorthe Olesen med en ørred på 4,590 kg. Hun fik et gavekort til Kragh’s på 500 kr. Og vinderen blev, med en ørred på 5,250 kg, Lene Sørensen. Denne krabat indbragte hende en lækker fiskestang, samt diverse endegrej, i alt til en værdi af over 1.000 kr., sponseret af Waterstar fiskegrej. Linda fra Waterstar var selv til stede og overrakte præmien, og hun udtrykte stor tilfredshed med arrangementet.

Lene Sørensen med sin flotte vinderfisk.

Gøttrup Put and Take 6/4/2023

Skærtorsdag d. 6. april afholdtes den store årlige konkurrence i Gøttrup Put and Take, Det var en meget kold og lidt blæsende morgen vi mødtes ved søen. Og da konkurrencen startede kom sneen så oveni. Da var det bestemt ingen fornøjelse at stå i vindsiden. Det blev dog helt hæderligt  efter et par timer, da det klarede op, og vi fik endda solen at se. Der var mødt 102 deltagere op trods den dårlige vejrudsigt. Ud af disse var 27 af vore egne medlemmer. Der blev da også landet godt med fisk, heraf 13 over 5 kg. På 3. pladsen, med en ørred på 6,380 kg, kom Casper Kjær. Han fik et gavekort på 500 kr. til Kragh’s. På 2. pladsen med en ørred på 6,660 kg, kom Dennis Fuglsang. Han fik et gavekort på 1.500 kr. sponseret af Gøttrup Put and Take. De havde ligeledes udloddet 3 fiskekort til søen. Og vinderen blev Henrik Hylleberg med en ørred på 6,820 kg. Han fik et grejsæt til en værdi af 3.000 kr. sponseret af Kragh’s. Derudover var der traditionen tro masser af andre lodtrækningspræmier. Til foreningsmesterskabet fik Henrik Hylleberg de 50 point, Kim A. Poulsen fik 30 point og Emil Tejls fik 20 point.

En storsmilende vinder med den flotte fisk.

Christianshøj Put & Take 18/3/2023

Lørdag d. 18 marts var første gang vi var i Christianshøj Put & Take, på opfordring af et par af vore medlemmer. Og det skader som regel aldrig at prøve noget nyt. Vi startede i noget diset vejr, med ligt småregn ind i mellem. Men over middag blev der høj solskin og meget lunt. Der var desværre flere af de tilmeldte der var ramt af den frygtede “mandeinfluenza” og andre var forhindrede, så vi var kun 9 deltagere. Der blev landet lidt over 20 fisk, så det må siges at være udmærket. Der var dog, som næsten altid, enkelte der ikke fangede noget. Men sådan er det jo. På 3. pladsen med en ørred på 1,670 kg, kom Hans H. Madsen. 2. pladsen gik til Søren Larsen med en ørred på 1,760 kg. Og vinderen blev Rasmus Larsen med en ørred på 2,620 kg. Rasmus fik et gavekort til Kragh’s på 300 kr. for sin indsats.

Rasmus Larsen med sin vinderfisk.

Gunderup Fiskesø 18/2/2023

Efter 2 aflysninger på grund af is på søerne, skulle det endelig lykkedes at afvikle en tur. Den gik til Gunderup Fiskesø, som netop havde fået nye forpagtere. Der var stadig lidt efterdynninger efter stormen “Otto” som huserede dagen før. Det var ikke den helt store fiskelykke der tilsmilede de 16 fremmødte. Der blev kun landet 11 ørreder fordelt på 4 deltagere. Der var dog en enkelt som havde det helt store smil på. Det var Rasmus Larsen der løb med både 1. 2. og 3. pladsen. De vejede hhv. 2,140, 1,850 og 1,790 kg.  Han fik for sin indsats et gavekort til Kragh’s på 300 kr. foruden alle 100 point til foreningsmessterskabet. Og han avancerede dermed til 2. plads sammenlagt. Søen havde sponseret 2 gavekort på 4 timers fiskeri. De blev ved lodtrækning vundet af Kaj Andersen og Rasmus Larsen. Der var ligeledes 2 sponsorgaver fra Almas til lodtrækning.

En forståelig meget smilende Rasmus med sine 3 vinderfisk.

Blokhus Fiskepark 12/11/2022

Så gik turen igen til Blokhus Fiskepark. Det var en noget grå og blæsende dag, som dog blev lysere og mere stille som tiden gik. Der var mødt 16 medlemmer op, og der blev landet omkring 20 ørreder. Både 3. og 2. – pladsen fik Kaj Andersen med ørreder på hhv. 1,950 og 1,970 kg. Vinderen med en ørred på 2,140 kg blev Knud E. Nielsen. Han fik for den et gavekort til Kragh’s på 300 kr. foruden 50 point til foreningsmesterskabet. Kaj fik ligeledes 50 point, fordelt med 20 og 30 point som nr. 3 og 2. Merete Mørch havde bagt kage, som vi sammen med en velfortjent kop kaffe nød i fiskestuen efter indvejning, mens der blev byttet lidt historier fra dagens strabadser. Fiskeparken havde sponseret 2 gavekort på hver 3 timers fiskeri. Disse blev ved lodtrækning vundet af Thrine Christensen og Ole Andersen.

En tilfreds Knud E. Nielsen med sin vinderfisk.

Hadsund Put & Take 15/10/2022

Det var første gang turen gik til Hadsund Put & Take i foreningsregi. Så det var lidt spændende at prøve en ny sø. Der var ingen tvivl om der var fisk i søen, masser af guldørreder tumlede rundt i den helt blanke overflade da vi kom.  Det skulle da også vise sig at, ud af de mellem 40 og 50 ørreder der blev landet, kun var 4 eller 5 regnbueørreder. Der blev ikke landet fisk over 1 kg, så det var noget skuffende. 3. største var der 2 af. De vejede begge 0,770 kg, og blev landet af hhv. Kim A. Poulsen og Tom Christensen. næststørste vejede 0,870 kg, og blev landet af Kaj Andersen. Og vinderen med en ørred på 0,900 kg blev Søren Larsen. Han fik et gavekort til Kragh’s på 300 kr. Hadsund Put & Take havde sponseret 2 gavekort på hver 3 timer til søen. De blev ved lodtrækning vundet af Søren Larsen og Hans H. Madsen.

Den glade vinder Søren Larsen med sin guldørred.

Fladfisketur Langeland 23.-25. september 2022

Endelig lykkedes det at afvikle vor tur til Langeland, efter 2 år med aflysninger p.g.a. henholdsvis covid 19 og overflod af tyske lystfiskere der bookede det hele derovre på ugebasis. Og man må sige at vi i den grad havde vejrguderne med os. Vi plejer- som det første om morgenen når vi står op derovre – at kaste blikket på flaget ved den nærliggende Dagli’Brugsen. Den har de så valgt at lukke permanent, så vi dreje hovedet mod havnen, hvor flagene overhovedet ikke bevægede sig. Og det gjorde de stort set ikke hele weekenden. Der var desværre kun 8 deltagere i år, men det påvirkede ikke den gode stemning, hverken hvad fiskeriet eller fællesspisningen angår. Der blev da også fanget rimeligt med flade, og flere af deltagerne lå på den gode side af 50 stk. Næststørste var en skrubbe på 0,700 kg. Den blev landet af Knud E. Nielsen. Og både tredjestørste og største, som var hhv. en rødspætte på 0,687 kg, og en skrubbe på 0,835 kg, blev landet af Ole Andersen. Han fik for sin indsats et lækkert fiskehjul sponseret af den lokale grejhandler Angelcentrum Langeland. Derudover fik han 70 point til foreningsmesterskabet, og Knud E. fik 30 point. Nu håber vi så bare der ikke kommer noget på tværs af arrangementet næste år.

Den glade vinder Ole Andersen med sin flotte skrubbe.

P & T Maraton d. 10. september 2022

Lørdag d. 10. september afprøvede vi et nyt tiltag i foreningen, nemlig maratonfiskeri i P & T – søer. Konkurrencen var fordelt på 3 søer, nemlig Lundby Put and Take, Vesthimmerlands Put and Take og Gøttrup Put and Take. Der var 9 deltagere som tilsammen blot fangede ca. 20 fisk på de 12 timer som konkurrencen strakte sig over. Og det var heller de helt store fisk der blev landet.  3. pladsen var en guldørred på bare 0,940 kg. Det var Hans H. Madsen der landede den. 2. pladsen var ligeledes en guldørred som Rasmus Larsen fangede. Den vejede 1,060 kg. Og. 1. pladsen med en guldørred på 1,800 kg, gik til Kim A. Poulsen. Der var præmier til alle 3. Nemlig et gavekort på 100 kr. sponseret af Jægeren & Lystfiskeren til nr. 3, et gavekort på 200 kr. sponseret af Jægeren & Lystfiskeren til nr. 2 og et gavekort til Kragh’s på 300 kr. til 1. pladsen. Det er altid godt at have en god undskyldning for dårligt fiskeri, som regel er det vejret. Denne gang gav vi fuldmånen skylden. Der var nemlig næsten helt stille vejr, med en trykkende varme. Det er som regel ikke befordrende for godt fiskeri i P og T- søerne, selvom der var masser af aktivitet og rigeligt med fisk i søerne.

Kim med sin vinderfisk.

Ny Thorup Fiskepark 28. august 2022

Søndag d. 28. august var, kun få km fra Ny Thorup Fiskepark, hærget af skybrud og tordenvejr, mens vi ved den smukke stør-sø hele dagen gik rundt i t-shirt og svedte. Det var virkelig en skøn dag vi havde valgt at afvikle årets tur derop på jagt efter de benede kæmper. Og der var da også godt gang i dem over det meste af søen. Der blev jævnligt landet fisk fordelt på næsten alle 10 deltagere. Der blev i alt fanget 13 stør, hvoraf de 7 var over 20 kg, og 1 enkelt karpe. Der var 2 der måtte dele 3. pladsen, nemlig Per L. Jørgensen og Hans H. Madsen. De fangede sandsynligvis den samme belugastør som vejede 25,200 kg. På 2. pladsen med en belugastør på 28,200 kg kom Henrik Hylleberg. Og vinderen ligeledes med en beluga, men på 32,600 kg kom Kim A. Poulsen. Det var desuden ny foreningsrekord. Han fik for det et gavekort til Kragh’s på 300 kr. Midtvejs i konkurrencen blev der grillet pølser og hygget gevaldigt, over en lille fiskehistorie. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.

En meget tilfreds Kim A. Poulsen med den flotte vinderfisk.

Nørreris Put & Take 14/8/2022

Denne varme sommerdag var der mødt 13 medlemmer op i Nørreris. Allerede ved start var alle vist enige om det ville blive en dag med få fisk på land. Det var meget lummervarmt, med mange guldørreder i overfladen. Det lykkedes da også kun at narre 7 ørreder til hug. Alle af guld. 3. største på 1,040 kg fangede Tom Christensen. der var 2 ørreder der med 1,080 kg delte 2. pladsen. Og på 1. pladsen med en ørred på 1,100 kg kom Knud E. Nielsen. Han fik et gavekort til Kragh’s på 300 kr. for sin bedrift.

 

Knud E. Nielsen med sin vinderfisk.