Blokhus Fiskepark 12/11/2022

Så gik turen igen til Blokhus Fiskepark. Det var en noget grå og blæsende dag, som dog blev lysere og mere stille som tiden gik. Der var mødt 16 medlemmer op, og der blev landet omkring 20 ørreder. Både 3. og 2. – pladsen fik Kaj Andersen med ørreder på hhv. 1,950 og 1,970 kg. Vinderen med en ørred på 2,140 kg blev Knud E. Nielsen. Han fik for den et gavekort til Kragh’s på 300 kr. foruden 50 point til foreningsmesterskabet. Kaj fik ligeledes 50 point, fordelt med 20 og 30 point som nr. 3 og 2. Merete Mørch havde bagt kage, som vi sammen med en velfortjent kop kaffe nød i fiskestuen efter indvejning, mens der blev byttet lidt historier fra dagens strabadser. Fiskeparken havde sponseret 2 gavekort på hver 3 timers fiskeri. Disse blev ved lodtrækning vundet af Thrine Christensen og Ole Andersen.

En tilfreds Knud E. Nielsen med sin vinderfisk.