Ny Thorup Fiskepark 28. august 2022

Søndag d. 28. august var, kun få km fra Ny Thorup Fiskepark, hærget af skybrud og tordenvejr, mens vi ved den smukke stør-sø hele dagen gik rundt i t-shirt og svedte. Det var virkelig en skøn dag vi havde valgt at afvikle årets tur derop på jagt efter de benede kæmper. Og der var da også godt gang i dem over det meste af søen. Der blev jævnligt landet fisk fordelt på næsten alle 10 deltagere. Der blev i alt fanget 13 stør, hvoraf de 7 var over 20 kg, og 1 enkelt karpe. Der var 2 der måtte dele 3. pladsen, nemlig Per L. Jørgensen og Hans H. Madsen. De fangede sandsynligvis den samme belugastør som vejede 25,200 kg. På 2. pladsen med en belugastør på 28,200 kg kom Henrik Hylleberg. Og vinderen ligeledes med en beluga, men på 32,600 kg kom Kim A. Poulsen. Det var desuden ny foreningsrekord. Han fik for det et gavekort til Kragh’s på 300 kr. Midtvejs i konkurrencen blev der grillet pølser og hygget gevaldigt, over en lille fiskehistorie. Alt i alt en rigtig hyggelig dag.

En meget tilfreds Kim A. Poulsen med den flotte vinderfisk.