Blokhus Fiskepark 20/2/2022

20. februar gik turen igen til Blokhus Fiskepark. Det var en kold morgen med temperatur lige omkring 0 grader. Der var da også en del is, men det meste var dog fiskbart. Der var 22 stænger i sving, trods det blev der kun landet omkring 15 ørreder. Der var 2 deltagere der skilte sig ud da det hele skulle gøres op. Og det var Rasmus Larsen der fik en 3. plads for en ørred på 2,330 kg. Derudover delte han også 1. pladsen men en ørred på 3,240 kg. Det var Søren Larsen han delte 1. pladsen med. Og han var så dygtig at han også løb med 2. pladsen med en ørred på 2,440 kg. De fik hver et gavekort til Kragh’s på 300 kr. For sin 3. plads fik Rasmus et 3-timers gavekort sponseret af søen. Og Søren fik for sin 2. plads, et 4-timers kort ligeledes sponseret af Blokhus Fiskesø. Derud over fik de hhv. 70 og 80 point til foreningsmesterskabet. Dermed røg de helt til tops i mesterskabet, og det må siges de 2 ungersvende havde en god dag.