Lørdag d. 11. december afholdtes årets sidste arrangement. Det blev flyttet fra Vesthimmerlands Put & Take til Gøttrup p.g.a. is i Vesthimmerland. Der mødte 13 medlemmer op, og der blev tilsammen landet 15 fisk. At det så var den samme mand der fangede de 9 af dem, gjorde det lidt urimeligt fordelt. Men sådan er det jo med fiskeri. 3. største blev fanget af Jimmi Jensen, en regnbueørred på 1,460 kg. 2. største, en regnbue på 1,610 kg blev landet af Hans H. Madsen og største fisk, ligeledes en regnbue, landede Bjarne Gregersen. Der stoppede vægten på 2,160 kg. Bjarne fik for sin vinderfisk et gavekort til Kragh’s på 300 kr. Og Hans H. Madsen fik for sin 2.-plads et gavekort på 200 kr. sponseret af Jægeren & Lystfiskeren i Aalborg. Der var ligeledes en flaske vin til første fisk, fanget i hver klokketime. De gik til hhv. Hans H. Madsen, Bjarne Gregersen, Hans H. Madsen og Jimmi Jensen. Som kompensation for den aflyste gløgg og æbleskiver efter fiskeriet, fik alle deltagerne et mikroblink.