Søndag d. 1. juli

Søndag d. 1. juli 2018 fejrede vi  11 års fødselsdag med en konkurrence i Serritslev Fiskepark. Der var ikke mindre end 22 deltagere på denne meget varme sommerdag. At der var så varmt, var nok også det der gjorde at fiskene helst ville være i det trods alt køligere vand. De var bestemt ikke nemme at få i tale. Der blev kun landet 3 fisk i alt. så det må siges at være et meget lille gennemsnit. 3. største på 1,650 kg, fangede Søren Larsen. for den fik han et gavekort på 150 kr. skænket af  Det gamle røgeri i Hanstholm, til brug i butikken. Næststørste gik til Rasmus Larsen. Den vejede 2,040 kg, og indbragte ham et gavekort til Kraghs’ på 300 kr. Og største fisk fangede Bjarne Gregersen. Den vejede 2.630 kg, og gav ham et gavekort på 500 kr., skænket af Stonefishing i Hanstholm, til brug i butikken.   Derudover var der flere lodtrækningspræmier. Bl.a. et salt/peber-sæt skænket af CL-Partyservice som leverede maden til den efterfølgende spisning. Og den nye ejer af Serritslev Fiskepark havde doneret 3 stk. 3-timers fiskekort til søen.

Bjarne Gregersen med vinderfisken.