Søndag d. 27. maj

Søndag d. 27. maj stod den igen på havtur efter torsk. Turen gik ud fra Hirtshals i det dejligste forårsvejr. Efter en lidt træg start fandt skipper virkelig torskene, og alle 10 deltagere fik rigeligt. Det var ikke de helt store, men der var mange af dem. 3. største fangede Kaj Andersen. Den vejede 1,96 kg. Nr. 2 blev Kurt Frandsen med en torsk på 2,74 kg. Og vinderen med en torsk på 2,75 kg blev Lindy S. Pedersen. Den indbragte ham et gavekort til Kraghs’ på 300 kr.

En tilfreds Lindy S. Pedersen med vinderfisken.