Årets fødselsdagsarrangement i Ny Thorup Fiskepark blev afviklet midt i en ren hedebølge. Der var endog røster fremme om at aflyse på grund af den spåede hede, som nåede op på de 30 grader. Blandt andet med den begrundelse at man ikke fanger fisk i denne varme. Denne tese blev heldigvis manet til jorden, da de 18 deltagere landede ikke mindre end 45 ørreder. Dog var der ikke de helt store imellem og 3. største, som blev landet af Hans H. Madsen, vejede 1,330 kg. Den indbragte ham et gavekort på bilvask, bilplejemidler og et par flasker rødvin sponseret af Midtvejs Auto. Næststørste, som vejede 1,590 kg, hev Ole Andersen på land. Den indbragte ham en gavepose med alverdens blandet grej, sponseret af Kragh’s Fiskeriartikler. Og førstepladsen indtog samme Ole Andersen. Den vejede 2,760 kg. For den fik han 2 partout-billetter til Vesterhavs Rock, som var sponseret af denne. Ole fik for sin første- og andenplads, de 50 og 30 point til foreningsmesterskabet. Det bragte ham i spidsen for mesterskabet. Hans fik 20 point for sin tredjeplads og alle øvrige fik 10 point for at deltage. Det var i øvrigt et arrangement, som var en ren gavebod af lodtrækningspræmier, da der var så mange at alle fik noget med hjem, om ikke andet så på lodtrækningsnummeret. Der var indlagt præmier for først fangede fisk i hver klokketime. Disse fik henholdsvis Rasmus Larsen, Kim A. Poulsen, Erman S. Thomsen og Rasmus Larsen. Efter fiskeriet var der som altid fællesspisning med en lækker menu fra CL-Partyservice i Brønderslev, delvis sponseret af dem.
Liste over sponsorer til arrangementet: Vesterhavs Rock, Kragh’s Fiskeriartikler, Midtvejs Auto, LA smykker og design, Fjerritslev pizza og kebabhouse, Normal Fjerritslev, Torvekøbmanden i Bonderup, Fru Kronborg i Løgstør, H.H. reservedelslager i fjerritslev, Centergrillen i Fjerritslev, Sportigan i Fjerritslev, Steady Nomad i Fjerritslev, Mesterslagteren i Løgstør, Nordsøen Oceanarium, Superbrugsen i Fjerritslev, Spar i Brovst, Gavekort til søen samt 4 anonyme givere.

En storsmilende Ole Andersen med sin vinderfisk.