Skærtorsdag d. 2. april afholdtes den årlige offentlige konkurrence i Gøttrup put & take. Der var mødt ikke færre end 103 deltagere op for at deltage i jagten på de mange ørreder op til 8 kg, der var sluppet løs i søen dagen før. Der blev dog ikke landet nogle af de helt store, så der noget at fiske efter resten af påsken. 2. og 3. største vejede begge 3,100 kg og ved lodtrækning fik Frederik (efternavn ukendt) 3. pladsen og et gavekort til Kragh’s på kr. 500.- . Og Daniel (efternavn ukendt) fik 2. pladsen og et gavekort til Kragh’s på kr. 1.500.-. Største på 3,970 kg blev landet af Aleksander (efternavn ligeledes ukendt). Han fik et grejsæt til en værdi af kr. 3.000.- og en pokal, sponseret af Kragh’s Fiskeriartikler. I det interne regnskab til foreningsmesterskabet fik Gert Svanborg de 20 point for sin 3. plads, med en ørred på 1,250 kg. Henrik Hylleberg fik 30 point for sin ørred på 1,270 kg og Største ørred på 1,840 kg landede Per Mikkelsen. Han fik de 50 point. Desuden fik han et gavekort til Kragh’s på kr. 400.-. De øvrige 22 deltagende medlemmer fik hver 10 point for deltagelse.

En tydelig tilfreds Aleksander med sin vinderfisk.